Københavns Madhus var en erhvervsdrivende almennyttig Fond. Oprindeligt stiftet af Københavns Kommune og var et af overborgmester Ritt Bjerregårds valgløfter.

Madhusets afsæt var i København, hvor der dagligt serveres 60.000 måltider, købes fødevarer ind for mere end 300 mio kr. årligt, og maden produceres i 900 køkkener af 1.700 medarbejdere. Men fra 2013 blev Madhuset også aktør i andre kommuner særligt med en indsats vedr. økologisk omlægning af køkkenerne. Åbnede en afdeling i Aarhus. Madhusets historie fra 2007–2018.

Madhuset finansieredes via brede kommunale samarbejdsaftaler, ved fundraising, en række rådgivningsaftaler og via brugerbetaling.

RESULTATER

Økoløft
Med politiske målsætninger i hånden og et alsidigt rådgivnings- og inspirationsforløb flyttede vi tonsvis af konventionelle fødevarer til økologiske. Vi udviklede den såkaldte Copenhagen Model og fejrede: 90 procent økologiske fødevarer i de 900 københavnske køkkener, 60 procent i Lejre, Bornholm og Aarhus mere end 500 køkkener. Blev nået via et stort engagement blandt køkkenernes medarbejdere, en massiv uddannelsesindsats og politisk beslutsomhed.

Konceptet var, at man kunne omlægge sine køkkener inden for den eksisterende økonomisk ramme ved en investering i omlægning.


Køkkenløft
I Madhuset var vores fokus ikke kun økologi, men at de offentlige måltider skulle være være dagens højdepunkt for de spisende, der typisk ikke selv kunne lave deres egen mad. Vores motto var »alle har ret til ordentlig mad og »intet hjem uden køkken«.

Til at sikre ikke bare et fællessprog, men også kvalitativ målbarhed udviklede vi køkkenløftet. Særligt for maden på plejehjem og sociale institutioner var køkkenløftet det, der tydeliggjorde, at vi smed pulvere og poser ud og åbnede rigtige køkkener, samt fik et fokus på måltiderne – for god mad er først næring når den er spist.


Børnemad
I Madhuset kæmpede vi for at afskaffe madpakkerne og indføre fælles måltider i daginstitutionerne. Det var derfor med stor glæde at det i 2008 blev en national dagsorden at indføre børnemad. Men det medførte ikke af sig selv dejlige måltider. Og heller ikke nødvendigvis stor opbakning. Mens den daværende formand i folketinget kaldte vores fælles måltider for rendyrket socialisme, sagde forældre ja tak til børnemaden i København. Men også andre steder, hvor de offentlige måltider ikke kom fra madfabrikker, sagde man ja tak! ! Vi stod bag opbygning af køkkener, og rekruttering af hundredevis af nye medarbejdere, der skulle sikre, at maden blev velsmagende, nærende og økologisk. Og at maden blev en del af det vi kaldte maddannelse.

Skolemad: EAT OG MADSKOLERNE
Også de store børn og de unge skulle have mad og måltider. I madhuset udviklede vi koncepterne og bistod med at implementere skolemaden.

Vi udviklede to modeller, der fortsat er en del af det københavnske skoleliv til gavn for eleverne på de 70 københavnske skoler.

EAT
Er en model, hvor en stor del af maden produceres i det centrale EAT-køkken, men færdiggøres ude på skolerne. Her gjorde vi en dyd ud af det næstbedste. Se video om EAT.

Madskoler
Er en model ,hvor der bygges lokale køkkener, spisesteder, og her laver eleverne mad til deres kammerater i store produktionskøkkenerne og med spisesteder, hvor de fælles måltider indtages. Vi startede med fem madskoler i 2009, men nu har København 18 madskoler, og de har også set dagens lys på Bornholm, i Aarhus og i Svendborg.